
De 5 bedste storbyer i Europa til en weekendtur
Share
Drømmer du nogle gange om en spontan storbyferie?
Måske en weekendtur fyldt med oplevelser, historie, kultur og fantastisk mad? Europa er fyldt med mange storbyer, som er perfekte til en forlænget weekendtur eller getaway.
Rambergbrand tilbyder funktionelle rejseprodukter, som gør det nemt for dig at rejse let og organiseret. Uanset om du skal bruge en rummelig rygsæk til sightseeing, en smart Vakuum Rejsetaske eller en behagelig Nakkepude til flyrejsen. I denne guide finder du de 5 bedste storbyer i Europe til en weekendtur, som er nemme at rejse til fra Danmark.

1. Barcelona
En kombination af strand og storbyBarcelona byder på en perfekt kombination mellem kultur og strand. Du kan på en weekendtur til Barcelona opleve Gaudís mesterværker som Park Güell og Sagrada Família.
I det gotiske kvarter kan du nyde det lækreste og mest autentiske tapas og spadsere en tur ned af La Rambla.
Du kan også besøge den imponerende katedral, som gemmer på de smukkeste detaljer. Når du trænger til en pause, kan du nyde Barceloneta-stranden.
Du kan finde regelmæssige og direkte flyvninger til Barcelona (BCN) fra København (CPH), Billund (BLL) og Aalborg (AAL) lufthavn. Med en flyvetid på ca. 3 timer.

2. Rom
Italiensk charme, historie og god madRom er byen, hvor gastronomi og historie går hånd i hånd. Oplev det historiske Colosseum, som er et af verdens mest ikoniske amfiteatre, hvor tusindvis af tilskuere engang så gladiatorkampe.
Når du er på storbysferie i Rom, er det værd at besøge Peterskirken. Den er en af verdens mest imponerende kirker, hvor Kuplen er designet af Michelangelo.
Du bør også oplev de charmerende brostensbelagte gader i Trastevere, her kan du nyde en lækker, autentisk italiensk middag og opleve den mere lokale side af Rom. Afslut dagen med et besøg på en af de berømte gelateria og smag en cremet gelato.
Du kan finde regelmæssige og direkte flyvninger til ROM, Fiumicino (FCO) eller Ciampino (CIA) fra København (CPH) og Billund (BLL) med en flyvetid på ca. 2 timer og 30 min.

3. Berlin
Moderne byliv og historieBerlin er en af Europas mest alsidige storbyer, hvor det moderne byliv smelter sammen med kultur og historie. I byen finder du den ikoniske Berlinmur og East Side Gallery, hvor de farverige kunstværker fortæller historien om en delt fortid.
Brandenburger Tor er også et besøg værd, det er et symbol på genforeningen af Tyskland. Her kan du opleve det imponerende Holocaust mindesmærke, som mindes de mange ofre for anden verdenskrig.
Du kan gå en tur ned til den historiske boulevard Unter den Linden, som er fyldt med seværdigheder. Eller gå til Museumsøen, her finder du nogle af verdens mest imponerende kunst og historiske samlinger.
Du finder direkte flyvninger til Berlin, Brandenburg (BER) fra København (CPH) og Billund (BLL) med en flyvetid på ca. 1 time og 10 min.

4. Amsterdam
En cykelvenlig storby og smuk arkitekturAmsterdam er især kendt for sine charmerende kanaler, mange hyggelige caféer og flere verdensberømte museer, som Van Gogh Museum og Rijksmuseum. Derudover er byen faktisk en af Europas mest cykelvenlige destinationer, som gør det oplagt at opleve byen på en anden måde med en tur på cykel langs de smukke kanaler.
Du kan tage forbi Anne Franks hus, og opleve en af historiens mest rørende fortællinger eller opleve Amsterdams smukke arkitektur fra vandet med en sejltur gennem kanalerne. Oplev smagen af Holland på det lokale marked Albert Cuyp-markedet, her kan du blandt andet få stroopwafels og sild samtidig med at du kan nyde en afslappende atmosfære.
Du finder direkte flyvninger til Amsterdam, Schiphol (AMS) fra København (CPH), Billund (BLL) og Aalborg (AAL) med en flyvetid på ca. 1 time og 30 min.

5. Paris
Ikoniske seværdigheder og romantikEn storbys ferie i Paris er fyldt med romantik, historie og kultur, her er Eiffeltårnet naturligvis et must see. Du kan tage en tur til toppen og opleve den uforglemmelige udsigt over byen.
Storbyen byder på nogle af verdens mest berømte kunstværker på Louvre-museet, hvor du blandt andet kan se Mona Lisa.
Desuden bør du tage forbi det ikoniske Triumfbue-monument og den storslåede Notre-Dame-katedral, som en af byens mest betagende bygningsværker trods sin restaurering.
Ønsker du en autentisk parisisk oplevelse skal du tage en spadseretur gennem Montmartre, hvor kunstnere maler på gaderne eller nyd en lækker café au lait på et af de hyggelige fortovscaféer i Latinerkvarteret.
Du finder direkte flyvninger til Paris, Charles de Gaulle (CDG) eller Orly (ORY) fra København (CPH), Billund (BLL) og Aalborg (AAL) med en flyvetid på ca. 2 timer.

Eventyret starter her!
Uanset hvilken af de 5 bedste storbyer i Europa du vælger at udforske på din næste Getaway, kan du rejse smart og komfortabelt med Ramberg's funktionelle produkter. På den måde kan du fokusere på at nyde turen og de mange spændende seværdigheder, som byerne tilbyder.
Rigtig god rejselyst!
